Downloads bruger denne browsers lagerplads. Browseren kan slette dem, når der er lidt plads. Kontroller, at de er klar, før du tager af sted. Oversigt over stop, ikke gadenavigation.
Gem én rute og dens lyd på det valgte sprog på denne enhed. Ikke klar offline: Spil kræver internetforbindelse.
Gera Teater.
Teatret blev opført 1900–1902 efter tegninger af arkitekten Heinrich Seeling. Det regnes for et af de smukkeste jugendstilteatre i Thüringen.
Gera var dengang blevet rig på tekstilindustrien, og den pragtfulde bygning viser byens selvtillid. Her spilles der stadig skuespil, opera, ballet, koncerter og dukketeater.
Læg mærke til: Facadens svungne linjer og ornamenter – typisk jugendstil.
Orangeriet & Küchengarten.
Küchengarten blev anlagt i 1729 som barok lysthave efter fransk forbillede. I 1729–1732 blev orangeriet med sin svungne halvcirkel opført.
I orangerier overvintrede sarte planter som citrustræer. I dag viser Geras kunstsamling malerier og grafik her.
Læg mærke til: Halvcirklens symmetri – ses bedst fra midten af haven.
Mariakirken i Untermhaus.
Den sengotiske kirke stammer fra omkring 1440. Indenfor gemmer den på en kostbar altertavle fra 1400-tallet.
Sammen med broen over Weiße Elster danner den Geras mest fotograferede motiv.
I 1736 blev kirken sognekirke for Untermhaus, Gries og Cuba. Fra 1802 til 1854 brugte også huset Reuß’ militær den som garnisonskirke.
Læg mærke til: Gå et par skridt hen til broen – derfra har I den berømte udsigt.
Otto Dix' Hus.
Otto Dix blev født i dette hus i Untermhaus i 1891. Han blev en af de vigtigste tyske malere i det 20. århundrede.
Hans fødehjem er i dag et museum for kunstnerens liv og værk.
Den 2. december 1991 åbnede et museums- og gallerikompleks her i anledning af kunstnerens 100-års fødselsdag. Det historiske boligmiljø viser hverdagen i en beskeden arbejderfamilie omkring 1900.
Læg mærke til: Elsters bred lige i nærheden – det landskab, Dix så som barn.
Osterstein Slot.
Oppe på Hainberg lå engang fyrstefamiliens residens. Den 6. april 1945 blev slottet stort set ødelagt, og resterne blev revet ned i 1962.
Kernetårnet overlevede og er i dag et udsigtstårn over Untermhaus og Elsterdalen.
Læg mærke til: Udsigten ned over Untermhaus og Elster.
Hofwiesenpark.
Parken ved Weiße Elster blev omlagt til den tyske havebrugsudstilling Bundesgartenschau i 2007, som Gera var vært for sammen med Ronneburg.
I dag er den et yndet sted for gåture, sport og familieudflugter midt i byen.
Læg mærke til: Stierne langs Weiße Elster.
Bymuseet.
Bygningen blev opført 1724–1738 som arbejdshus og børnehjem.
Efter en gennemgribende restaurering genåbnede Bymuseet i 2005 og fortæller Geras historie.
Læg mærke til: Den stramme barokfacade – bygget til orden, ikke til pragt.
Byapoteket.
Byapoteket blev bygget i 1592 og er Geras anden bevarede renæssancebygning.
Dets juvel er den rigt udsmykkede karnap fra 1606.
Huset har været brugt som apotek siden 1847. Under det ligger to Höhler, historiske forrådskældre fra 1712, hvis jævne kølighed engang blev brugt til opbevaring af tinkturer, levertran og safter.
Læg mærke til: Karnappen: det fremspringende vindue på facaden.
Samsonbrønden.
Billedhuggeren Caspar Junghans skabte brønden i 1685. Den forestiller den bibelske helt Samson og er torvets midtpunkt.
I 1979 blev originalen erstattet af en kopi.
I næsten 140 år stod springvandet først i et hjørne af markedspladsen og leverede drikkevand og brugsvand. Først senere blev det flyttet ind på pladsens midte.
Læg mærke til: Se godt efter figuren øverst på brønden.
Rådhuset.
Rådhuset blev bygget i renæssancestil i 1573–1575 og er et af byens vartegn.
På den rigt udsmykkede hovedportal er et historisk længdemål bevaret, så handlende og kunder kunne kontrollere længder på markedet.
Indtil begyndelsen af det 20. århundrede boede en tårnvægter i rådhustårnet med den opgave at melde brand. Siden 1988 har et håndspillet klokkespil lydt fra tårnlanternen.
Læg mærke til: Find det gamle længdemål ved portalen.
Gera Höhler.
Under den gamle bydel ligger et andet Gera: kældre hugget ind i klippen, kaldet Höhler.
Borgere med bryggeret holdt deres øl kølig hernede. Nogle Höhler kan besøges på guidede ture – indgangen til museumskældrene ligger på Steinweg, på hjørnet af Geithes Passage.
Læg mærke til: De uanselige indgange – bag dem begynder underverdenen.
Schreibers Hus.
Det er det eneste hus i den gamle bydel, der overlevede den store bybrand i 1780 uden skader.
Det er opkaldt efter familien Schreiber, som boede her fra 1716 til 1847. I dag huser det Naturhistorisk Museum.
Det nuværende hus blev opført i perioden 1686–1688 på resterne af en nedbrændt forgænger. Undersøgelser af tagbjælkerne bekræfter denne datering; den barokke sal på anden sal stammer også fra den tid.
Læg mærke til: Forestil jer: Alt rundt omkring brændte – undtagen dette hus.
Salvatorkirken.
Barokkirken blev bygget 1717–1720 på Nicolaiberg, det højeste punkt i den gamle bydel.
Indenfor venter en overraskelse: kirkerummet er udformet i jugendstil.
Læg mærke til: Barok udenpå, jugendstil indeni.
Johanneskirken.
Den gamle Johanneskirke på Johannisplatz udbrændte under den store bybrand i 1780. Den nye kirke, Geras største, blev tegnet af Constantin Lipsius og August Hartel og hovedsageligt betalt af donationer fra byens borgere. Den blev indviet den 18. september 1885 – præcis 105 år efter branden.
I april 1945 ødelagde bomber taget og vinduerne; kirken blev restaureret 1972–1975. I efteråret 1989 begyndte fredsbønnerne her, og ud af dem voksede Geras demonstrationer under den fredelige revolution. Indenfor spiller et Kreutzbach-orgel fra 1885 med 57 stemmer.
Læg mærke til: Røde mursten og et tårn, der rager 70 meter op i himlen.
Haus Schulenburg.
Den belgiske kunstner og arkitekt Henry van de Velde byggede villaen i 1913/14 til tekstilfabrikanten Paul Schulenburg – hus, interiør og have, alt fra samme hånd. Van de Velde regnes for en af Bauhaus' forløbere.
I 1946 blev familien eksproprieret, og huset blev senere en medicinsk fagskole. Siden 1997 er det blevet kærligt restaureret. I dag er det et museum med Europas største samling af van de Veldes bogkunst. I haven står »Den hugsiddende pige« af Richard Engelmann.
Læg mærke til: Hus og have er ét samlet kunstværk – læg mærke til de rolige, svungne former.
Botanisk Have.
Den Botaniske Have blev anlagt i 1864 som et borgerligt haveanlæg, dengang uden for den gamle bymur. Byen er siden vokset op omkring den, og i dag ligger den cirka 0,7 hektar store grønne oase tæt på bymidten.
To kilder, det senklassicistiske tårnhus og levesteder fra halvtørt overdrev til våd eng gør den lille have til en levende natursti. Følg stierne, og læg mærke til, hvordan planter og landskab skifter med fugtigheden.
Tinz Slot.
I 1745 blev grundstenen til Tinz Slot lagt, og i 1748 stod det barokke anlæg færdigt. Det blev opført på stedet for en middelalderlig vandborg eller en herregård, der hørte til kammergodset Tinz.
Gennem tiden har slottet tjent som sommerresidens, enkesæde, lazaret og folkehøjskole. I dag er det en del af campus for Duale Hochschule Gera-Eisenach. Læg mærke til den symmetriske facade og midterrisalitten – typiske træk for barokken.
Gera Hovedbanegård.
I 1859 nåede jernbanen Gera, og den første banegård blev bygget netop her. Den nuværende stationsbygning fulgte i 1881. Med den glasoverdækkede perronhal, der stod færdig i 1911, blev Gera et vigtigt stop på forbindelsen Berlin–Leipzig–München.
Krig og Tysklands deling ændrede banenettet og mindskede Geras betydning som jernbaneknudepunkt. I dag er banegården en port til byen og et knudepunkt for den regionale trafik. Herfra er sporvognen, teatret, Küchengarten og den gamle bydel lige i nærheden.
Geras bymur.
Rester af Geras middelalderlige bymur ligger i dag gemt mellem bygningerne i den gamle bydel. Stenene er nemme at overse: Muren er vokset sammen med senere gader, gårde og huse og står ikke som et fritstående monument i byrummet.
Stop et øjeblik ved det frilagte stykke nær Nicolaistraße. Det giver en fornemmelse af den tidligere grænse for den beskyttede bebyggelse og gør det lettere at forstå de smalle gader og niveauforskellene i den gamle bydel.
Ferbersches Haus · Museum for Brugskunst.
Bag den barokke facade på Ferbersches Haus viser Museum for Brugskunst, hvordan design præger hverdagen. Bygningen er et af Geras imponerende historiske borgerhuse og giver samlingen en helt særlig ramme.
Her kan man se kunsthåndværk, mode, møbler og hverdagsgenstande – fra art deco og Bauhaus-keramik til DDR-design. Se først på detaljerne i facaden, og forestil dig så kontrasten mellem de historiske rum og de moderne genstande indenfor.
Den permanente udstilling sætter fokus på årene mellem verdenskrigene. Blandt tyngdepunkterne er fotografier af Aenne Biermann og værker af arkitekten og formgiveren Thilo Schoder.
Hof- og kammergodset (Hofgut).
Neden for Osterstein Slot lod grev Heinrich XVIII Reuß-Gera i 1728 anlægge en stor gård. Kammergodset, også kaldet Hofgut, forsynede og administrerede den fyrstelige husholdning.
Til anlægget hørte rentekammerbygningen (Rentamt), et vaskehus, lader, magasiner og vognremiser. På de robuste bygninger og gårdspladser kan man stadig aflæse den tidligere brug. Kig op ad skrænten: Så tæt lå avlsgården og residensen ved hinanden.
Arkitekten Melchior Brenner tegnede gårdanlægget med en trapezformet grundplan. Det tidligere vaskehus blev udvidet i 1859/60 og fik en nygotisk trappegavl, der tog udgangspunkt i de samtidige ombygninger på slottet.
Det historiske torv.
Torvet i Gera har i århundreder været byens borgerlige hjerte. Renæssancerådhuset fra 1573–1575 præger pladsen sammen med det rigt udsmykkede byapotek og Samson-fontænen.
Læg mærke til rådhusets kunstfærdige portal og de mange forskellige facader rundt om pladsen. Torvet er stadig et mødested, et sted at handle og en festplads – her er historien fortsat en del af hverdagen.